Sofabordet er ofte et af de møbler, som der bliver overset i planlægningen af din stues indretning. Vi kender det allesammen, at man blot vælger et simpelt sofabord i egetræ eller et sort sofabord – og så er det problem klaret. Det man overser er, at sofabordet ofte vil være det mest centrale møbel i stuen og derfor ofte vil være det mest iøjnefaldende. Det betyder, at der er rigtig meget indretningsværdi at hente ved at finde et lidt mere unikt sofabord, fremfor blot at vælge det runde sofabord, som står først for.
FDB Møbler laver fantastiske sofaborde
FDB Møbler er en overset perle, når det kommer til sofaborde. FDB Møbler har sofaborde, som er designet af Foersom & Hiort-Lorenzen, Isabel Ahm, Mot & Bergstrøm og Strine Weigelt for blot at nævne nogle af de mange fantastiske designere af sofaborde. FDB Møbler har nemlig gjort det til sin passion af designe møbler i den nordiske ånd, hvor der bliver værnet omkring materialerne såvel som formgivningen, farverne og designet. De henter inspiration fra hele verdene og bringer det ned i bæredygtige og holdbare møbler, som kan holde gennem mange generationer.
Nogle af de ting som kendetegner FDB Møblers sofaborde er, at de kan fås som runde sofaborde, ovale sofaborde og kvadratiske sofaborde. Flere af bordene er i forskellige højder, de kan trækkes ud, således at de kan passe til flere personer og andre er så små, at de kan passe ind i selv den mindste afkrog, hvor man ikke troede at der var plads til et sofabord.
Tidens største designere af sofaborde
Der er mange forskellige kendte designere, som har designet sofaborde gennem tiderne – ikke mindst dem, som har arbejdet sammen med FDB Møbler. For at nævne et par af dem, så kunne det være Børge Mogensen, Poul M. Volther, Jørgen Bækmark og Ejvind A Johansson. Det er de færreste som kan se sig fri fra, at have møbler fra disse designere hjemme i stuen og mon ikke, at der også skulle gemme sig et sofabord blandt disse.
Kendetegnet ved et fantastisk designet sofabord er, at det foruden at skulle passe godt til sofaen også skal imødekomme nogle designkrav, som gør det praktisk, anvendeligt og smukt. Der skal eksempelvis være plads til at man kan stille kaffekoppen på bordpladen, ligesom der er mange som bruger det til opbevaring af magasiner, skåle, krukker og andet brugskunst. De fleste danske stuer, som har et sofabord, vil også have én eller flere fjernbetjeninger liggende på bordet.
På mange måder har FDB Møbler indkapslet alle disse designkrav i deres tilgang til at designe sofaborde. Det kommer muligvis fra, at de ikke gør det hele selv, men at de vælger at samarbejde med eksterne designere, som har hver deres formsprog og fortolkning af designet.
Sofabordet fra den syvende himmel
Er du på jagt efter et nyt sofabord og leder du efter det helt rigtige, som kun findes i den syvende himmel? Så vil det være en god idé at kigge efter Stine Weigelts sofabord, som er produceret i samarbejde med FDB Møbler. Sofabordet emmer nemlig af simplicitet, funktionalitet og smukke former som kommer frem ved dets simple opbygning, hvor det kun har 3 ben og en bordplade. Sofabordet kan fås i flere forskellige farver, såsom i naturligt egetræ eller med en sort lakering. Det kan også fås i forskellige størrelser, så det passer til dem med både en større og mindre stue.