Saturday, 04 December, 2021

Vil du finde rav hurtigt?


At finde rav kan tage tid – lang tid! Der kan være timer, dage, uger, måneder eller måske endda år imellem, at du er heldig at finde selv det mindste lille stykke rav. Det er derfor en tidskrævende interesse, og det kræver også, at du kommer ud og bevæger dig og opsøger de områder, hvor du kan være heldig at finde rav. I denne artikel får du et par tips til, hvordan du hurtigere kan være heldig at finde rav. For på trods af hvad vi gør, så kræver det en vis portion held at finde rav uanset hvad.

Hvordan ser det egentlig ud?

At have en forståelse af, hvordan rav egentlig ser ud, øger chancerne for at få øje på det i naturen. Rav kan se meget forskelligt ud, og desværre kan man også hurtigt overse de små gyldne klumper. Ja, faktisk kan rav ligne sten, men det kan også have andre farver, der kan snyde øjet. Det kan være, at der er et lag af salt eller andet, der får ravet til at fremstå mat, hvidt eller gråt – og så kan du sikkert tænke dig til, at det er ekstra svært at få øje på det blandt de mange hvide og grå sten på en strand.

Brug nyttige redskaber til din fordel

https://www.ravfund.dk/kompletteravlygter/kompletteravlygter/all/model.aspx kan du klikke ind og læse meget mere om nyttige redskaber, du faktisk kan bruge i din jagt på rav. Du kan få tilbehør, der gør, at det er lettere at få øje på rav. Det er altså smart! Du kan fx få en lygte, der lyser med et lys, der får rav til at lyse op – hvis du altså også har et par specielle briller på med et gul/orange filter, så du netop kan få øje på rav via det specielle lys. Det kan være, at dette er lettere at gøre, når mørket er ved at falde på, så stærk sollys ikke forstyrrer synet.

Sorter ad omgange

Det er også aktuelt at sortere ad omgange. Du kan tage en håndfuld af tilfældige sten og si dem langsomt. Langsomt adskiller du sten og andet fra, og du vil have mindre og mindre tilgængeligt. Det er en smart og praktisk måde at gå enormt omhyggeligt frem i jagten på rav. Så er du i hvert fald sikker på, at øjet ikke glider forbi potentielt rav, men at du gennemser hver en krog og hvert et hjørne af strandkanten.

Smarte metoder til at skelne rav fra sten

Der findes også en række smarte metoder, hvor du kan skelne rav fra sten. Nogle siger, at det kan være lettere at finde ud af, om det er rav, ved at slå det meget let og blidt mod en tand. En sten vil lyde og føles hård, hvor rav vil lyde og føles mere hult, og det vil have en fornemmelse af at være et andet materiale end robust sten. Det er det jo også, og derfor er den markante forskel ret logisk, og du kan altså benytte disse smarte metoder til din fordel i jagten på rav.