Thursday, 18 August, 2022

Hvilke gaver skal jeg give mine medarbejdere?


Det er ikke altid nemt at være chef. Der er så meget, man skal have styr på og lave – både dag efter dag, uge efter uge, men naturligvis også år efter år. En af de opgaver er ofte at finde gaver til medarbejderne, enten til fødselsdage, jubilæer og naturligvis jul. Det er ikke en nem opgave, og det bliver kun sværere, jo flere medarbejdere man skal finde gaver til. I denne artikel kommer vi med vores bedste bud på, hvordan du finder frem til de bedste gaver til dine medarbejdere.

Gavekort

Gavekort er altid en god gave, når man ikke rigtig ved, hvad medarbejderen personligt godt kan lide. Her skal du dog være opmærksom på, at medarbejderen som udgangspunkt altid skal betale skat af gaver i form af kontakter og generelle gavekort. Det er i så fald ikke den bedste gave, når man som medarbejder selv skal betale en del af den.

Der er dog mulighed for at give et gavekort, som er skattefrit for medarbejderen. Det er f.eks. tilfældet, hvis:

  • Gavekortet kun gælder til gå, udvalgte gaver, f.eks. hos en udbyder på nettet
  • Arbejdsgiveren på forhånd har valgt gaven på gavebeviset til den enkelte medarbejdere
  • Gavekortet er et gavebevis til én bestemt navngiven restaurant, hvor det kan bruges til f.eks. dagens tre-retters-menu eller til én ud af 3 tre-retters-menuer, som arbejdsgiveren har sammensat
  • Gavekortet overholder beløbsgrænsen (maks. 1200 kr. i 2022)

Det kan derfor være en idé f.eks. at alliere sig med en bestemt restaurant og lave nogle gavekort til specifikke menuer, så medarbejderen kan tage ud og spise med en ven/veninde, kæreste eller ægtefælle. Det er generelt en god oplevelse.

Vælg-selv-firmagaver

Det er også muligt at give medarbejderen en gave, som han eller hun uden tvivl vil elske – fordi han eller hun vælger den selv i en valggaveshop. Det gælder nemlig ikke som gavekort og vil derfor altid være skattefri for medarbejderen. Det er især en god løsning i tilfælde af firma julegaver, så alle ender med at få en julegave, de rent faktisk har ønsket sig. Derudover skal det også lige nævnes, at det generelt er en nem løsning for dig som arbejdsgiver. Du skal nemlig ikke gøre meget mere end at vælge et beløb pr. medarbejder – og så bliver alt andet faktisk ordnet for dig. Gaverne bliver pakket ind og leveret på enten arbejdspladsen eller direkte hjemme hos medarbejderen. Nemmere bliver det simpelthen ikke.